Vinteren – vel nok noget langt de fleste godt ville undvære med mindre du er fanatisk skiløber eller snowboarder. Men der er faktisk mange andre måder at have det virkelig sjovt i sneen. En af de sjoveste inkluderer endda en bil. Tag med os til et helt særligt sted i Østrig, hvor de ved en ting eller to om at køre sjov vinter-kørsel. Og har de helt rigtige ”skole-vogne” vel at mærke…
”GAS GAS GAS…” brager det ud af walkien der ligger mellem sæderne. Ikke just det du normalt forventer at høre fra din køre-lærer, og da slet ikke når du kører på ren is i en bil med små 400 hk. Jeg slår et slag med rattet og udfører et perfekt ”Scandinavian flick” og lægger bilen sidelæns allerede inden jeg rammer den lange højrekurve. Det er præcis her Franz, instruktøren, der står strategisk placeret i sneen midt i kurven, skriger de herlige tre ord. Jeg lystrer som en lille skole-pige og planter højre fod tungt mod gulvet. Den hidsige motor skriger og ladetryks-måleren snurrer rundt, men allervigtigst, alle fire hjul pløjer sig ned i sneen og gør det til en leg at lave et flere hundrede meter langt, perfekt kontrolleret drift ud af den lange kurve, inden jeg kortvarigt løfter højrefoden for at forskyde vægten frem, lave ”the flick” og lægger bilen sidelæns til modsat side, parat til at angribe næste kurve der svinger mod venstre. Ååårh yearrh, jeg føler mig som Tommi Mäkinen, en af de allerbedste rally-legender når det gælder sne- og is-underlag…
Jeg er kørt til Østrig, nærmere bestemt til et lille skisports-område godt 50 km øst for Salzburg. Her afholder Gassner Motorsport vinter-træning. Manden bag Gassner Motorsport er Hermann Gassner, 4-dobbelt tysk og østrigsk rally-mester, så han ved et par ting eller to om køre-teknik. Hermann er lidt af en guru indenfor rally-verdenen og han bygger bl.a. flere af de andre rally-kørers biler. Han er især ekspert i Mitsubishi Evo’er og det er da også en flåde af Evo IX og X´ere der står lignet op på række da jeg ankommer lørdag morgen. En enkel Evo VIII er her også, men det er en hardcore gruppe N rally-bil, tidligere kørt af det italienske rally-es, Gigi Galli. Der er syv biler og 14 deltagere, så vi skal køre to og to. Selv om det kribler i os alle for at komme i gang, er der lige lidt formalia der skal på plads (der er selvrisiko på 2.500 euro!) og vi skal naturligvis også gennem lidt indledende snak og teori fra instruktøren Franz. Jeg bliver introduceret for udtryk som: ”gas gas gas…” (den kendte jeg allerede), ”ein-lenken” (styr ind), ”abheben” (af med gassen) og ”oy joy joy…” (det der var da helt ad helvede til!). Jo, ham Franz er en sjov fætter og ved tydeligvis hvad han har med at gøre. Udover at være vores læremester i dag er han også instruktør på diverse andre baner, bl.a. legendariske Nürburgring. Nå, nok teori…
Vi går mod bilerne og jeg skynder mig naturligvis at få fingre i gruppe N bilen. Den er strippet for ALT, et gigant-bur er monteret og sæderne er dybe recaro’er med 5-punktseler. Hydraulisk håndbremse og sekventiel gearkasse. Hold kæft, hvad har jeg begivet mig ud i? Alene det at få mit bagparti ned i sædet viser sig vanskelig (ham Gigi må være klejn) og 5-punktselerne driller som altid. Men hold nu kæft hvor lyder den hidsig. Det knalder og brager fra udstødningen og stik-flammer titter jævnlig frem. Ude på banen får jeg efter et par langsomme runder lov at sparke lidt til Evo’en. Den er hidsig, rigtig hidsig! Bremse-pedalen er så hård at du overvejer om den er frosset fast, men du skal alligevel ikke bruge den. ”Her bremser vi ikke”, slår Franz fast over walkien. ”Kun med håndbremsen”, tænker jeg og trækker i det store håndtag næsten helt oppe ved rattet. Bagenden kommer og jeg går straks på gassen og kommer sidelæns ud af kurven med høj fart (i hvert fald underlaget taget i betragtning).
Sne og is-stykker bliver med voldsom kraft kastet mod skærmkasserne og da rally-bilen er strippet for alt der minder om støjdæmpning, lyder det indefra kabinen som om Safri Duo spillede på olietønder med forhammere der hvor bagsædet normalt er. Jeg skal virkelig arbejde med bilen, hele tiden dosere gassen og arbejde med at få bilen til at danse rundt fra kurve til kurve. 4-hjulstrækket og differentialerne snerrer og du genkender lyden fra når Eurosport sender rally – eller dit gamle Colin McRae Rally på Playstation for den sags skyld. Det er sindsygt fedt! Min køre-makker Heinrich vil også gerne bag rattet så jeg springer ud for at tage nogle fotos. Men jeg kan allerede nu mærke jeg er afhængig og nærmest håber at sneen snart lægger sig over Danmark igen.
Gassner Motorsport lever egentlig af at optimere især Mitsubishi Evo’er, både til gade- og rallybrug. Men for 4 år siden startede Hermann med at udbyde vinter-kørekurser og de blev hurtig populære. Deltagerne er alt fra familiefaren, der vil lære at køre rigtig (læs: sjov) vinterkørsel (og endda har junior med på bagsædet), til entusiasten der har været her mange gange og også kørt Nordsløjfen tynd. Og så naturligvis turbo-Helmut med kører-handsker og hele molevitten, som tror han kan det hele (men som nødvendigvis er den første der skal trækkes fri af sne-voldene). Vi er heldige med vejret. Det har netop sneet et par dage og er iskoldt, men flot vejr. Banen er blot en mark hvor der er præpareret et ca. 8 meter bredt spor, masser af kurver og s-sving og vel et par km lang.
Sne-voldene langs banen er de fleste steder kun 30-40 cm høje, men visse steder skal du passe på, her ligger is-blokke som sehr schnell kan blive dyre at stifte bekendskab med. Under sne-laget er der ren is og der går ikke lang tid før det er kørt af og ligger som den fineste pulver-sne langs kurverne. Derfor bliver der også skiftet til spikes, pig-dæk med op mod 250 spikes i hvert dæk, mens vi andre holder frokost. Det glæder jeg mig til at prøve – efter en kæmpe Schnitzel forstås!
Jeg tænker, at jeg vil prøve en mere civiliseret Evo og nupper en X´er efter frokost. Den har også lækre racersæder, men uden bur og 5-punktseler er den lidt mere medgørlig når der er førerskift. Min kørermakker i X´eren er faktisk en anden dansker, Søren, som tidligere har været på Gassners vinterkursus. ”Det er mega vanedannende – og du lærer virkelig noget om at håndtere en bil på grænsen” fortæller han mig fra passagersædet. Modsat rally-bilens hårde kobling og brutale gearskift er X´eren udstyrret med dobbeltkobling og skiftepaler bag rattet. Den er dog stadig hidsig, tunet til ca. 400 hk af Gassner og med aktiv bagaksel nærmest tigger den om at køre sidelæns. Og selv med 1.000 pigge der penetrerer isen er det slet ikke noget problem. Forskellen er, at hastigheden er markant højere nu, men teknikken er den samme.
”Nicht soviel lenken” råber Franz ude fra kulden da vi blæser forbi ham i en serie s-kurver. Man skal lige vende sig til ikke at styre kontra som jo forekommer logisk. Hjulene skal faktisk helst pege ligeud og trække dig ud af svinget. Du styrer i stedet med højre fod. Slip gassen for at styre ind, på gassen (fuld gas) ud af svinget, slip igen for at vægtforskyde og giv samtid et lille ryk med rattet og røven kommer til modsat side, fang den med gassen og skyd ud af kurven. Men du skal lige vende dig til det. Følelsen ved at kurre mod sne-voldene mens samtlige sanser sender nød-signaler til hjernen om at bremse, alt imens Franz skriger ”Gas gas gas” i walkien, er lettere phsykotisk. Har du én gang lystret dine sanser, ved du, at så går det først galt. Giv gas derimod, selv når det ser allermest sort ud, og du bliver trukket ud af svinget af 4-hjulstrækket. Wunderschöen!
”Jeg sku ha´ været rally-kører” tænker jeg efter en perfekt s-kurve, da Franz´s kølige røst lyder over walkien: ”Ohh la la….”!
Verdammt, jeg forsøger igen og kort efter belønnes jeg endelig med ordene: ”Jahhh genau, Schön, sehr Schön…”
