Siden en flok rallykørere i 1958 besluttede sig for at vidregive deres kundskaber bag et rat, har Scuderia Hanseat, det legendariske kørekursus der alle år har fundet sted på den berømte Nürburgring, været en realitet. Teknikken og undervisningsformen er kopieret af mange andre skoler, men Scuderia Hanseat er stadig et af verdens absolut bedste og mest anerkendte kørekurser. Ikke mindst når det gælder om at lære den berygtede Nürburgring at kende – sådan for alvor…
Bifaldet vil ingen ende tage da en tusse-gammel canadier træder op på scenen for at modtage nålen for sit 60. Scuderia Hanseat kursus i træk. Der er kun to kurser hvert år så den gamle mand har altså deltaget i samtlige kurser de sidste 30 år. Han må både have en forstående kone og være en virkelig hårdkogt driver! Et par andre modne herrer, får 20x og 10x nåle – og generelt har stemningen mere karaktér af en gammel-elevfest end en velkomst-middag til et kørekursus på verdens ondeste bane. To ud af tre deltagere er da også gengangere. Og har du først været en del af Scuderia Hanseat forstår du hvorfor. Jeg selv deltog første gang i 2012 – og har længtes tilbage lige siden. Der er flere ansigter jeg genkender fra min gamle gruppe og gensynsglæden er stor – måske fordi alle der sidder i salen deler samme lidenskab. Det er meget mere end at køre hurtigt. Alle brænder for at mestre Nordsløjfen på samme måde som en bjergbestiger drømmer om at bestige Mount Everest! Og det kan jo godt tage sin tid…
Følg med på en omgang i RCZ-R og den hårdkogte BMW M3 i videoen her:
Sammenligningen med bjerget er ikke helt tosset. Nordsløjfen består af 20,8 km asfalt, der med 73 kurver bugter sig gennem et skovfyldt bjerglandskab, hvor højdeforskellen på en omgang er over 300 meter. Det er uden sammenligning verdens mest udfordrende bane – og som om det ikke er nok er GP-banen, der er over fem km lang, koblet sammen med Nordsløjfen under kurset. Præcis som når der køres 24-timers race, en folkefest som i Tyskland er mindst ligeså stor som Le Mans. Og som danske Nicki Thiim i øvrigt var med til at vinde i 2013 bag rattet af en Mercedes SLS.
Scuderia Hanseat finder sted hvert forår og efterår, og strækker sig over fire dage. Om søndagen er der check-in og et obligatorisk glatføre/manøvre-kursus for dem der er her for første gang. Herefter kan du køre alt det du vil på Nordsløjfen, som godt nok også er åben for turistenfahrt, hvilket både betyder de rigtig hårdkogte og søndagsbilisterne, der tilfældigvis slog et smut forbi den berømte racerbane. Mange kursister holder derfor igen om søndagen. Dels er der briefing kl 17.30, efterfulgt af den føromtalte middag med god mad og drikke, dels venter tre dage forude med al den kørsel du orker – typisk med meget få biler på banen ad gangen, hvilket er en kæmpe fordel når banen skal læres.
Næste morgen kl 7:45 triller jeg ind i pit-området i den Peugeot RCZ-R, der skal være min bedste ven de næste par dage. Med 270 hk og forhjulstræk er den langt fra den mest hårdkogte bil i pitten, hvor talrige Porsche 911 GT3, SLS AMG, Ferrarier og alverdens sportsvogne holder parkeret. Men med erfaringerne fra Bil Magasinets Handling Day i sommers ved jeg, at den franske løve er en perfekt og langt barskere banebil end dens smukke ydre lægger op til. Og kigger du godt efter er der naturligvis også mere normale biler her – som VW Golf GTI, Opel OPC’er og den slags. Dagens og morgendagens program lyder på sektionstræning inden frokosten, der serveres i lounge-området over pitten. Herefter er banen åben for fri træning, inden der igen kl 1400 køres sektionstræning – efterfulgt af fri træning indtil banen lukker. I alt er der ca 10 timers fri træning i løbet af kurset (udover hele søndagen) men få når at køre så mange timer eftersom der også skal tankes brændstof og tørres sved af panden mellem undervisningen.
Sektionstræning betyder at man kører den næsten 26 km lange bane (Nordsløjfen + GP), i 10 sektioner. Det lyder måske kedeligt men husk, at hver sektion er længere end hele Jyllandsringen! Man når to sektioner om formiddagen og to igen om eftermiddagen. Først køres sektionen igennem i en samlet række efter en instruktør. Herefter kører en bil ad gangen og venter ved enden af sektionen. Når alle biler er igennem kører man i samlet række forholdsvist langsomt den modsatte vej til sektionens start, hvor man undervejs får feedback og tips fra instruktørerne der står forskellige steder langs banen. Hver sektion har sine instruktører og de kender alle hver en millimeter og hvert et apex.
Det gør man så igen og igen indtil det er tid at tage videre til næste sektion. På den måde er det muligt at lære den ufattelig lange og svære bane lidt ad gangen. I den frie træning mellem lektionerne køres hele banen samlet og udfordringen er her at binde alle sektionerne sammen til een lang. Her mærker man tydeligt hvilke sektioner man ikke har lært endnu.
Stemningen i pitten er fantastisk for vejret er perfekt og alle glæder sig til at komme igang. En efter en sendes de forskellige grupper af sted og lydscenariet når de vildeste sportsvogne fyrer den af i pitudkørslen giver gåsehud. Jeg er i gruppe 6, den engelsktalende med folk fra hele verden, så det varer ikke længe før vi også bliver bedt om at tage hjelm på og gøre os klar. Mine nakkehår rejser sig da svenskeren ved siden af drejer nøglen og hans rå Porsche 997 GT3 RS boxer sig til live, skarp forfulgt af en blå Nissan GT-R med trackpack på spanske nummerplader.
Vi kører afsted i en lang række mod vores første lektion, Fuchsröhre – Kallenhard. Det er 3. sektion på banen så vi når hurtigt frem og stiger ud af bilerne.
Instruktørerne venter og i samlet flok går vi nogle af de lumske sving igennem. På gå-ben bliver du paf over hvor stejlt her faktisk er. Sektionen er legendarisk men utrolig lumsk så det gælder om at spidse ørene når instruktørerne uddeler tips om bremsepunkter og indstyringspunkter. “Kan I se det træ her? Det er lige her I skal styre skarpt ind. Og kan I se mærket her i asfalten? Det er apex…”! “Øhhh, hvordan skal jeg lige sidde og kigge efter den slags når jeg kommer drønende?”, er det eneste du tænker. Det virker som en umulig opgave at holde styr på instruktørernes tips men øvelse gør mester. En efter en sendes vi afsted.
Den hidsige 1,6-liters turbomotor katapulterer RCZ’en afsted ned af den meget stejle lange bakke der starter sektionen. I bunden venter kompressionen der maser dig helt ned i sædet mens banen svinger til venstre. De dybe sportssæder i RCZ R holder mig fast og den ekstremt hårde undervogn er presset helt sammen inden himmel og trætoppe igen kommer til syne fordi det nu går stejlt op igen. Det er præcis hér det bliver giftigt: Først et par blinde kurver inden en skarp chikane med rigtig mange crash på samvittigheden.
Heldigvis er RCZ R udstyret med store bremser som høvler farten ned så jeg kan placere den lille hidsigprop lige gennem apex. Netop her sætter jeg igen alle 270 hk i fuld galop ud af chikanen på vej mod et fladt stykke med en ondskabsfuld dobbelt-venstre, jeg aldrig rigtig helt har fået taget på. Før jeg ved af det er jeg ved sektionens afslutning hvor dem før mig allerede har vendt bilerne og holder klar til at køre retur så snart sidste mand kommer racende. Det er meget tysk – 100 procent effektivitet. Men på den måde når vi masser af gennemkørsler og feedback inden vi skal videre mod næste sektion.
Der er nogle dygtige folk i min gruppe – og nogle ret heftige biler. Udover de føromtalte er der en Porsche Cayman, der er tunet med biturbo og efter sigende yder over 600 hk. Den køres af en svensk racerkører og er fuldstændig vild. En stor streamer i forruden bærer teksten “GT3-killer”. En anden svensker har råtunet og optimeret hans BMW M1 til en ligeså voldsom sag. Den japanske kirurg jeg mødte i 2012 (og som har deltaget 10 gange de seneste fem år) har igen lejet en 911 GT3 men kører race med gamle Porscher i Japan. Alle i gruppen er es bag et rat. Lige på nær en svensk brugtvognsforhandler, der har købt en ny 991 Carrera S og fået den folieriet army-grøn. Han kan dårligt se over rattet og kører som en brækket arm men giver til gengæld konsekvent fuld gas. Der er fem personer i gruppen jeg kender fra sidste kursus men det varer ikke længe før alle i flokken er sammenspist og nye venskaber er knyttet.
Før jeg ved af det er det frokosttid og vi kører tilbage til pitten. Stemningen i loungen er euforisk og den tiltrængte frokost fordøjes med luften fuld af bilhørm og røverhistorier. Jeg napper et stykke kage og en kop kaffe med Sten, som jeg kender fra mit første Scuderia Hanseat, inden det er tid at angribe banen i dens helhed. Over 26 km i et hug er en unik oplevelse. Sten har kørt rigtig mange km på Nordsløjfen i hans hårdkogte Nürburgring-optimerede BMW M3 så vi aftaler at han fører an og viser linjerne. M3‘eren yder godt 100 hk mere men alligevel formår jeg at hænge nogenlunde på i RCZ R’en. Tydeligvis imponerer den lille franske løve for flere er henne og kigge nærmere på den i pitten og spørge ind til den. En Porsche-ejer nægter at tro den er standard fordi han ikke kunne følge RCZ R’en op ad en lang sektion i hans 400-hk 911 Carrara S.
Til gengæld er den lille 1,6’er mere tørstig end en flok studenter på rus-tur. Efter to omgange i Sten’s slipstrøm lader jeg ham give fuld pedal og kører mod verdens bedst beliggende tankstation. Omgivet af superbiler slubrer løven højoktan i sig for anden gang i dag. Ejeren af tankstationen må grine sig i søvn hver nat. Med brændende kreditkort i inderlommen, og et par chokolade-barer i handskerummet, triller jeg tilbage til pitten hvor gruppen så småt er ved at samles til eftermiddagens undervisning.
Et par timer senere er linjerne og bremsepunkterne til endnu to sektioner lært, og inden vores gruppe skal mødes til middag på en restaurant i nærheden, kører Sten og jeg en lille håndfuld omgange under aftenens frie træning. Bedre dage er svære at finde men den følgende dag forløber alligevel som en tro kopi.
Onsdag morgen begynder nervøsiteten over den afsluttende prøve så småt at melde sig. Efter morgenes to sektioner skal eksamensrunden nemlig køres efter frokost. Jeg selv stresser nu mere over at få lov til at lave nogle billeder på banen lige inden prøven, der er det eneste tidspunkt hvor der er lidt fred. Det lykkedes heldigvis og først derefter kan jeg slappe af. Det er der nu ikke meget tid til for bilerne holder allerede på rad og række og venter på at blive sendt afsted. 24 forskellige steder på banen står dommerne parat. De giver hver mellem 1-10 point for din kørsel men for at få maxpoint skal du nærmest køre på to hjul i svingene. Hjelmen er spændt og kørehandskerne knuger om rattet da jeg ser Golf R’en foran mig blive sendt afsted med hvinende dæk.
20, 19, 18… sekunderne tælles ned og før jeg ved af det, er jeg på vej op gennem gearene i fuld koncentration. Jeg ved at jeg ikke skal køre attack-mode for jeg er hurtigere end ham foran men må ikke overhale. Så det gælder om at holde lidt igen netop dér hvor dommerne ikke står. Det er nu lidt svært for på den måde kommer du aldrig ind i en god rytme hvilket er alfa og omega hvis du skal gøre det godt til prøven. Heldigvis går første sektion ude på sløjfen godt, og de mange sving gennem Hatzenbach får både dækkene og chaufføren op i temperatur. På den efterfølgende ekstremt hurtige sektion ned mod Aremberg viser speedometeret et godt stykke over 200.
RCZ R er som skabt til Nürburgring og jeg er ikke et sekund i tvivl om at den kunne slå både Renault Megane R.S. og Seat Leon Cupra, og derved tage titlen som hurtigste forhjulstrækker med en pro-driver bag rattet. På de få lige stykker der er på Nordsløjfen kan jeg se, at jeg haler ind på den hidsige Golf og ved Brünnchen (den kendte parkeringsplads med bedste udkigspost) bliver jeg for alvor nødt til at slække på speederen så jeg holder mig bag Golfen resten af omgangen. Ærgeligt, men helt galt kan kørslen ikke have været for jeg får da en stor pokal med hjem for en 2. plads i gruppen.
Nogle timer senere på vej hjem mod den danske grænse beslutter jeg mig for at starte opsparingen til næste Scuderia Hanseat kursus allerede med det samme. For ja, det er rigtig mange penge men omvendt – det gør et kæmpe indtryk på mig og jeg er langt fra mættet endnu.
Auf wiedersehen Scuderia Hanseat!
FAKTA BOKS – Scuderia Hanseat:
Hvad: 4-dages kørekursus
Hvor: Nürburgring
Hvornår: To gange pr. år – forår og efterår
Mad: Ja, god frokost, kaffe og kage og 2 x gallamiddag samt fri drikkevarer
Pris: 3.150 Euro
Info: www.scuderia-hanseat.de